Coutandin - Piemonte



Fortællingen om Piemonte handler ikke kun om de store vine på nebbiolodruen fra Barolo og Barbaresco. Tværtimod er bipersonernes historier mindst lige så interessante, selvom deres navne står med småt på plakaten.

Det kan Daniele Coutandin skrive under på. Han bor oppe i Alto Piemonte i den lille comune Perosa Argentina, hvor vinmarkerne ligger i over 800 meters højde og med stigninger op til 90%.

Engang var vinene herfra nogle af Italiens mest eftertragtede, men i dag ligger flere af markerne brak, fordi de er stort set umulige at opdyrke.

Coutandin-familien bestemte sig i midt-90’erne for at genskabe områdets vinkultur og holde liv i de lokale druesorter som Avanà, Avarengo, Neretto, Chatus og Berquet. Familiens marker ligger i terrasser og udgør ikke meget mere end halvanden hektar – en produktion på omkring 3000 flasker tilsammen. 100% økologi, ingen kulturgær, ingen filtrering og minimal (omkring 40 mg/l) svovling ved aftapning.

Pinerolese Ramie og Barbiche hedder deres to vine, der hver især er enestående harmoniske, saftige og eksponenter for et næsten glemt terroir.
Side
Daniele Coutandin Barbiche 2011
Bjergvin på lokale druer, lageret delvist på fad, delvist på ståltank.
252,00 (pris v/6 )
Daniele Coutandin Ramie 2012
Topvin fra Aosta-dalen. Denne vin er baseret på flere meget lokale druer fra området, men er båret hovedsageligt af Barbera, som giver elegante og pæne rødvine. Bør nydes, som en oplevelse fra området.
272,00 (pris v/6 )
Side
custom_text_leveringsbetingelser-popup-tekst