Fréres Grosjean - Aosta


Petit Rouge, Petite Arvine, Fumin, Cornalin, Prëmetta og Vuillermin. Druesorterne i den tyndtbefolkede Aosta-dal er ikke ligefrem verdenskendte. Ikke desto mindre er det de lokale sorter – plus lidt Pinot Noir og Gamay - der er udgangspunkt for de hypermineralske, rene og længelevende vine, Vincent Grosjean og hans familie vine laver.

Familien har dyrket vin i området siden slutningen af 1700-tallet og har i dag 10 hektar marker med en temmelig vanvittig gennemsnitshøjde på næsten 800 meter. Alle vender dog mod syd for at få optimalt med sollys.

Familien dyrker økologisk og høster udelukkende i hånden (det er man nødt til, når stigningerne på markerne nogle gange nærmer sig 80%).

Vi er midt mellem Schweiz, Italien og Frankrig – og der tales ligeligt fransk og italiensk – og Grosjean-familiens vine skal i virkeligheden hverken ses som italienske eller franske, men måske snarere som alpinvin af højeste karat.
Side
Grosjean Fumin Vigna Rovettaz 2009
100% Fumin fra enkeltmarken Rovettaz lavet med naturligt gær. Bløde tanniner, der matches op med mørk frugt. En vin, der er blevet bedre med alderen og er aldeles drikkeklar.
358,00 (pris v/6 )
Grosjean Muscat Petit Grain 2013
Behagelig vin på den aromatiske Muscat-drue, som i denne vin kommer fra det smukke og kølige område Aosta i det nordvestlige hjørne af italien, hvor vinene bliver lavet med et rent og stilfuldt udtryk.
186,00 (pris v/6 )
Grosjean Pinot Noir Tzeriat 2011
Pinot Noir, som er den kendte drue fra Bourgogne, giver her et flot og let udtryk, som afspejler det kølige udtryk fra Aosta-dalen i det nordvestlige Italien.
282,00 (pris v/6 )
Side
custom_text_leveringsbetingelser-popup-tekst