La Ferme Saint Pierre - Rhone

Paul Vendrans far var borgmester i landsbyen Flassan for foden af Mont Ventoux (det skaldede bjerg, som cykelentusiaster nok vil kende) men drak aldrig vin og solgte derfor de druer, han dyrkede, til det lokale kooperativ. Egentlig synd og skam, når man har så gode marker som Vendran-familiens.

Heldigvis kom den ønologuddannede Paul til i 1990 og laver i dag nogle vine fra domænets 25 hektar, der bedst kan beskrives som rige og nydelsesfulde. Rent håndværk og med solidt fundament i mange, mange timers manuelt arbejde i markerne.

Domænet har været dyrket økologisk i årevis, men først i 2013 fik Paul taget sig sammen til at færdiggøre det papirarbejde, der resulterede i en certificering – han vil hellere arbejde i marken end bag skrivebordet.

Med marker der er fordelt mellem Syrah (8ha), Carignan (7ha), Grenache (3ha), Cinsault (1ha), Viognier (4ha), Clairette og Grenache Blanc (tilsammen 1ha) og Chardonnay (1ha) er der basis for en del forskellige cuvéer, både Cuvée Veronique på 100% syrah, der endda kommer til Danmark i en svovlfri udgave, og Roi Fainéant på syrah, grenache og carignan med en smule barrique til syrah’en.
Side
La Ferme Saint Pierre Blanc 2016
Sommer vin fra Rhone med kant. Her blandes klassisk Grenache Blanc, Viogner og Rousanne som man altid har gjort i Rhone. Her får man meget vin for pengene. Masser af fedme og blomstertoner. Næsten ingen syre, som er klassisk for området.
100,00 (pris v/6 )
La Ferme Saint Pierre Granacha 2013
Grenache og Carignan, lageret på gamle fade - Koncenteret og fast.
106,00 (pris v/6 )
La Ferme Saint Pierre Pipi D'Anges (Sød)
Let, frisk og sød vin, lavet på delvis gærerede druer, noter af hyldeblomst, og perfekt til lette deserter
100,00 (pris v/6 )
La Ferme Saint Pierre Roi Fainéant 2014
140,00 (pris v/6 )
La Ferme Saint Pierre Rosé 2014
Denne rosé er en blanding på Carignan og Grenache. Let krydret rosé med intense hindbær toner til sig. Masser af friskhed. Er perfekt til en dag i solen.
60,00 (pris v/6 )
La Ferme Saint Pierre Rosé Juliette
2/3 Grenache og resten Carignan. En rosé der har lidt at byde på. Har den klassiske mineralske frugt og lette bitre noter der betegner sydfransk rosé.
90,00 (pris v/6 )
La Ferme Saint Pierre Rouge 2016
Syrah med lidt Grenache i. En vin der frembringer det jordede toner med peber og oliven lige efterfølgende. Fremragende glas til prisen.
80,00 (pris v/6 )
Side
custom_text_leveringsbetingelser-popup-tekst