Elena og Giovanni Rava dyrker Piemontes glemte guld. Historisk set har de lokaler druesorter freisa og grignolino haft endnu større betydning for Piemontes status som en af Italiens fremmeste vinregioner, men det er som om nebbiolodruens succes skygger for de andre. Genealogisk er der ellers stærke sammenfald og freisa giver ligesom nebbiolo vine, der er forholdsvist lyse, temmelig tanniske, herligt aromatiske og længelevende. Som de to ærkeøkologer de er, dyrker Elena og Giovanni deres marker – omkring otte hektar – med enorm dedikation. Cella Monte, hvor de bor, har løs vulkansk kalkjord under sig, og sammen med deres gamle vinstokke (op mod 80 år) er det vibrerende, intense terroirvine, Rava-parret kaster af sig med en traditionel vinifikation, der selvfølgelig ikke anvender kulturgær.
På denne webshop bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen.Hvis du klikker på et link på denne shop, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Læs mere om cookies her.
Navn
Email
Tilmeld