Petit Rouge, Petite Arvine, Fumin, Cornalin, Prëmetta og Vuillermin. Druesorterne i den tyndtbefolkede Aosta-dal er ikke ligefrem verdenskendte. Ikke desto mindre er det de lokale sorter – plus lidt Pinot Noir og Gamay - der er udgangspunkt for de hypermineralske, rene og længelevende vine, Vincent Grosjean og hans familie vine laver. Familien har dyrket vin i området siden slutningen af 1700-tallet og har i dag 10 hektar marker med en temmelig vanvittig gennemsnitshøjde på næsten 800 meter. Alle vender dog mod syd for at få optimalt med sollys. Familien dyrker økologisk og høster udelukkende i hånden (det er man nødt til, når stigningerne på markerne nogle gange nærmer sig 80%).Vi er midt mellem Schweiz, Italien og Frankrig – og der tales ligeligt fransk og italiensk – og Grosjean-familiens vine skal i virkeligheden hverken ses som italienske eller franske, men måske snarere som alpinvin af højeste karat.
På denne webshop bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen.Hvis du klikker på et link på denne shop, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Læs mere om cookies her.
Navn
Email
Tilmeld