I midten af 1800-tallet købte Jean Dirler de bedste marker, han kunne få fingre i, i det sydlige Alsace. Nu er domænet på femte generation og det er stadig de enestående markandele, der er omdrejningspunktet. Ud af de 18 hektar ligger næsten halvdelen (42%) i Grand Cru-marker – helt uhørt i området. Husets vine er derfor en studie i terroir-variation fra den mergelrige Spiegel-mark som husets nordligste til den sandede og grotesk stejle Kitterlé en smule længere mod syd. I dag er det unge Jean Dirler, der driver domænet sammen med sin kone Ludivine Cadé. Siden 1998 har Jean og Ludivine dyrket markerne 100% biodynamisk med hele udtrækket af nedgravede kohorn, nellike- og pilete til vinstokkene og månekalender. Vinene er karismatiske og voldsomt terroirprægede med nerve og struktur. Restsødmen varierer fra mark til mark og fra årgang til årgang – men altid med Dirlerfamiliens kendetegn: balance og harmoni.
På denne webshop bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen.Hvis du klikker på et link på denne shop, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.
Læs mere om cookies her.
Navn
Email
Tilmeld