Tysk dessertvin klassificeres efter sødme. Auslese, Beerenauslese, Trockenbeerenauslese. Jo senere høsttidspunkt, jo mindre vin og jo højere kvalitet. Og så er der den berømte Eiswein, der kun lader sig gøre i kolde år, hvor druerne fryser til is og vandindholdet på den måde kan udskilles. Riesling er hoveddruen i tysk dessertvin og balancen mellem syre og sødme er uforlignelig. Vinene kan blive meget gamle og er nogle af vinverdenens klenodier.