Domaine Barbanot - Rhone

Hvis Rhônedalen har en sjæl, så kan man se den i landskaberne omkring Vaison-la-Romaine i nærheden af Gigondas.

Duften af vilde urter er stærk og konstant, ligesom de bølgende marker med gamle, knudrede stokke af mourvedre, grenache, syrah er overalt.

Familiedomænet Barbanot formår at få den ægte Rhône-sjæl hældt på flaske i deres terroir-tro, saftige og ærlige vine.

Familien har dyrket druer i generationer og markernes historie går omtrent 2000 år tilbage til da romerne plantede dem til.